Dampere på livet løs. Ja vi kan i hvert fald godt finde nogle ting som vi ikke savner med tobakken. Men mon ikke vi også kan finde noget som vi faktisk savner.
1: morgenhoste
Det er lidt svært at få hostet alt slimen ud uden at få sig en morgensmøg.
Det kan dampen desværre ikke hjælpe med.
Men den kan nu godt give dig lidt øm hals og en følelse af at du får et eller andet sus om morgenen.
Nu har vi begge vænnet os til ikke at ryge i sengen.
Vi damper heller ikke i sengen
2: De fyldte askebægere.
Selv om de fleste skod var røget helt ned til filteret så, var de klart et vidnesbyrd om at vi havde røget igennem dagen før.
Nogle gange var de så overfyldte at de næsten var umulige at tømme uden en hovedrengøring.
For ikke at tale om rundt om vores hjem, dem der ikke ramte askebageret ramte jorden udenfor.
Det er lige før vi kommer til at savne de små gule ting. De er ganske rare at træde op med bare tæer.
3: prisen, ja tænk før kunne vi bruge langt over hundrede kroner om dagen på tobak.
Hvis vi skulle dampe for det beløb, vil her blive så tåget at man ikke kan se en hånd for sig.
Vi kunne faktisk være med til at skabe et godt show for et af de lokale rockband. Problemet her er at vi så må skære tilsvarende ned på nikotinen.
Ellers bliver du svimmel hvis du skal udføre det
4: Alene angsten for at få vand i lungerne gør det næsten umuligt at skulle tænke på hvad der kan ske hvis du begynder at dampe.
Det værste er bare at vi har fundet ud af at det ikke virker på den måde.
Den undskyldning har vi desværre heller ikke.
Men spørger du en garvet ryger så er det helt klart den første undskyldning som kommer over vedkommendes læber.
Har du allerede erhvervet gode rygerlunger så kan vi bestemt godt forstå den angst. Du kan ikke trække vejret ordentligt og så bliver de ovenikøbet fyldt med vand.
5: Tobak smagen er er en af de smage som vi savner mest.
Hvorfor dampe rare smage af lakrids, karamel, frugt og andre søde slik smage når du kan få den dejlige smag af god cigaret.
Ja vi snakker næsten om en hel slikbutik.
6: lugten af tobak.
Ja hvor er den dejlige kradse lugt af tobak når det har været for koldt eller vådt til at stå uden for.
Ja den der hænger i hele huset når du har fået dig en smøg i et hjørne hvorfra du tror ingen andre kan lugte det.
Hvorfor have den behagelige aroma som følger med når der bliver dampet.
Specielt de søde og frugtagtige aromaer som du kan få som smagstilsætninger, til damperen
7: Har du lagt mærke til hvor stor en inspirationskilde du er når du går ned ad gaden med en smøg i hånden.
Alle kigger efter dig og får lyst til at ryge. Når du spadsere så vil dine lunger gerne have en lille smule luft.
Her får du trukket alt den gode røg rigtig dejlig langt ned i lungerne.
For os var den smøg næsten uvurderlig. Ja det var helt klart en af dem der virkelig fik os til at føle os som ægte rygere.
Bevares du kan stadig gå rundt med din damper.
Men helt ærlig så ser det lidt klodset ud. Specielt Gitte og hendes samlesæt.
8: Vi savner morgen smøgen.
Den eller de dejlige smøger som virkelig sætter gang i systemet og giver den rigtige start på dagen.
De smøger som hjælper os til at få hostet nattens slim op.
Dem som sørger for at vi kan få lidt tid for os selv der om morgenen.
Der er nemlig ingen der har lyst til at tilbringe tid sammen med en ryger de første par timer på dagen.
Med mindre at rygningen foregår udenfor. Men hvem gider at gå uden for døren tidligt om morgenen.
Nej nu hvor vi damper og føler at vores omgivelser har anerkendt det, så er vi desværre blevet nødt til at give dem lidt opmærksomhed også.
9: Når du så sidder i din bil og har købt en kop kaffe på vej til arbejde.
Hvad blev der så af det med at en cigaret og en kop kaffe er et sæt.
Helt ærligt vi savner sgu lugten af gammel tobak og fyldte askebægere i vores køretøjer.
Angående den gode kop kaffe og smøger.
Så er det jo ikke alle smage som passer sammen med kaffe.
Har du nogensinde prøvet at spise lakrids til kaffe?
Nej vel og når du er damper som vi nu er blevet så er du jo nødt til også at finde en smag som passer til kaffen.
Så kan du vælge smagen af tobak, men den smager overhovedet ikke godt.
Til gengæld smager dumle og flødekaramel fint til kaffen.
Men det jo ikke altid at du har den i beholderen.
10: Føj hvor det kradser i halsen.
Ja du både hoster og føler en vis form for krads.
Specielt de to første dage hvor du skal vænne dig til en ny oplevelse med damperen.
Desværre går den svidende fornemmelse over i løbet af et par dage.
Men mon ikke vi har glemt hvor stærk tobakken var dengang vi startede med at ryge.
Frelste ikke rygere.
Spørgsmålet er om vi er ved at være frelste ikke-rygere eller om vi stadig kan acceptere at have tobaksrøg i vores nærhed.
Vi håndtere det lidt forskelligt, men slutbemærkningerne kommer meget hurtigt til at være meget identiske.
Set udefra kan det bestemt nok betragtes som et værn mod røgen.
Det er det også.
Vi må nok konstatere at det nok er den væsentligste årsag til at vi har valgt at skrive lige den her post.
Ja en lille angst for at falde for fristelsen til at købe en pakke smøger igen.
Nu er det ikke fordi at vi siger enten eller, vi har mødt dampere der bare har brugt det til at trappe ned ganske langsomt, for til sidst at ende med hverken tobak eller nikotin i dampen.
Hvordan gør du?
Vi er meget nysgerrig omkring hvordan du køre dit rygestop.
Er du gået all in med dampen ligesom vi er, eller kan du godt kombinere det.
Det kan også være du bruger nogle andre alternative metoder som vi ikke har tænkt over.
Del det med os nede i kommentarfeltet under artiklen hvis det vel og mærke virker til din enhed.
PS husk lige at dele med dit sociale netværk